Digital overvågning af affaldscontainere er en gevinst

Per Sørensen fra Vesthimmerlands Kommune viser Maacks BrainyBins Radar sensor.

Digitale fuldmeldere i affaldsbeholdere har lige fra starten været en gevinst for Vesthimmerlands Forsyning.

Med den seneste generation af radarfuldmeldere er gevinsten endnu større, og der skal ikke investeres i flere lastbiler på trods af flere fraktioner.

 

Per Sørensen, kørselschef i Vesthimmerlands Forsyning, er en pioner inden for brugen af digitale fuldmel­dere i affaldscontainere. Per Sørensen var med fra 2016, hvor forsyningsselskabet lagde ud med Danmarks største installation på området, og når han diskuterer med kolleger, om det kan lønne sig, er han klar i mælet.

– Det kan det! Vi har løbende fået frigivet tid til at håndtere stadig flere containere med de samme ressourcer, konstaterer kørselschefen.

Som hos alle pionerer har der også været udfordringer. Første generation fuldmeldere fra en schweizisk leverandør var i sig selv en fin nok løsning, men svær at tilpasse ønsker og behov hos Vesthimmerlands Forsyning, der havde installeret dem i 370 affaldsbeholdere.

Selskabet, der har ansvar for vand, spildevand og affald i hele Vesthimmerlands Kommune, rakte ud til markedet og indledte et samarbejde med Sønderborg-baserede Maacks. Det førte i 2019 til installation af 450 fuldmeldere fra Maacks. De var dengang baseret på ultralydsteknologi.

Vesthimmerlands Forsyning optimerer hele tiden på løsningen, og nu er antallet af fuldmeldere oppe på at dække 700 beholdere. Den nyeste generation af BrainyBins sensorer bygger på præcis radarteknologi, er monteret i toppen af affaldsbeholderen og sender løbende data om fyldningsgrad, temperatur osv. via skyen.

– Fuldmelderteknologien er nu en moden teknologi­ i drift, ikke mindst med den seneste generation af sensorer med radarteknologi, siger Torben Østerby, salgschef hos Maacks ApS.

Hands-on data til kørselschefen

Mellem klokken 18:30 og 19:00 tikker der friske data ind hos kørselschef Per Sørensen fra de 700 fuldmeldere, og på den baggrund bruger han 5-10 minutter hver aften på at tilrettelægge næste dags kørsel. Han kan lide at være opdateret, proaktiv og have ‘hånden på kogepladen’, som han selv udtrykker det.

Kørselschefen var spændt på, hvordan indkøringen ville forløbe, men ifølge Per Sørensen tager installationen af sensoren samt aktivering og opkobling til BrainyBins softwaren, via skyen, kun cirka 15 minutter pr. fuldmelder. Derudover har han i alt brugt et kvarter på at introducere og instruere chaufføren i brugen af BrainyBins appen.

– Maacks er lydhøre over for vores ønsker til softwaren, oplyser Per Sørensen og kommer med et eksempel: Vi ønskede, at chaufføren manuelt kunne indtaste sin vurdering af fyldningsgraden, så vi kunne sammenligne med BrainyBins-meldingen, og den funktion har vi fået med.

Det har vist sig, at der er en meget fin overensstemmelse mellem chaufførens vurdering og data fra fuldmelderen. Under besøget viser kørselschefen et aktuelt eksempel, hvor chaufføren vurderer fyldningsgraden til at være 70 procent, mens fuldmelderen siger 73 procent.

– Radarteknologien giver meget præcise meldinger om fyldningsgraden og forstyrres ikke af beskidte linser og lignende, siger Torben Østerby fra Maacks om den løsning, der er søgt patent om.

Tidlig involvering giver den bedste løsning

Ifølge Per Sørensen er det vigtigt, at man involverer sig tidligt i forløbet og løbende sørger for at give leverandøren tilbagemeldinger om ens ønsker for at tilpasse løsningen til organisationens behov. Er det tilfældet, er der ikke så meget at betænke sig på.

– Det kan svare sig at installere fuldmeldesensorer i affaldsbeholderne og på den måde digitalisere over­vågningen. Jeg kan kun anbefale andre forsynings­selskaber at overveje det samme, og selve installationen og driften er i dag gnidningsfri, så der er i mine øjne ikke noget at betænke sig på, slutter kørselschef Per Sørensen fra Vesthimmerlands Forsyning.

Alle affaldsøer med i ordningen

Udskiftningen til den nyeste generation fuldmeldesensorer afsluttede Vesthimmerlands Forsyning ultimo 2022. 450 af sensorerne er udskiftninger af eksisterende enheder, mens 250 sensorer er monteret i helt nye beholdere i forbindelse med implementeringen af to nye affaldsfraktioner og opsplitningen af to eksisterende fraktioner.

Dermed er samtlige af kommunens affaldsøer udstyret med digitale fuldmeldere af typen BrainyBins Radar fra Maacks. Samtidig er antallet af affaldsøer udvidet til at omfatte kommunens sommerhusområder som afløser for den traditionelle indsamling af dagrenovation.

I løsningen indgår BrainyBins software, der specielt udviklet til overvågning og administration inden for affaldssektoren, og en app udviklet til vognmænd og chauffører.

Nedgravede containere i Vesthimmerlands Kommune.

Affaldsø i sommerhusområde hvor alle affaldsbeholdere overvåges med BrainyBins-fuldmeldere.

Flere fraktioner uden mere tidsforbrug

For Vesthimmerlands Forsyning har fuldmelderne af radartypen gjort det muligt at introducere to nye fraktioner og splittet to andre op uden at generere behov for ekstra kørsel. Der bliver nu som før kørt 3-4 dage om ugen.

– Takket være investeringen i de 700 fuldmeldere kan vi håndtere de ekstra fraktioner uden at investere i en lastbil mere. Vores bil kører 40-45.000 km om året, og den kørsel kan tilrettelægges så effektivt, at vi når de ekstra fraktioner og tømning af beholderne i alle 90 affaldsøer, oplyser kørselschef Per Sørensen.

BrainyBins-løsningen med software og fuldmeldesensorer har med andre ord været en god investering såvel miljø- som budgetmæssigt, og derudover ser kommunens borgere nu meget sjældent en overfyldt beholder i kommunen.

Både BrainyBins software og appen gør en kæmpe forskel i kommunens affaldshåndtering.

Chaufføren er glad for BrainyBins appen, hvor han kan se tømningsruten og fyldningsgraden af de enkelte affaldsbeholdere.

Danmarks største installation af smart sensorer til affalds­håndtering

  • Affaldsøer: 90
  • Affaldsbeholdere: 700
  • Mere præcise målinger
  • Ønske om at chaufføren manuelt kunne indtaste sin vurdering af fyldningsgraden
  • Tre nye fraktioner, dvs. udvidelse fra 5 til 8 fraktioner
  • To eksisterende fraktioner er blevet splittet op.
  • Monterede sensorer: 700
  • Heraf Ultralyd: 0
  • Heraf Radar: 700
  • Software: PickUP
  • App: PickUP
  • Ønsket udvidelse: Manuel indtastning af fyldningsgrad
  • Start 2019: 450 styk ultralyd-sensorer
  • Slut 2022: Udskiftning af de eksisterende 450 ultra­lyd-sensorer til nye BrainyBins Radar sensorer og implementering af 250 styk BrainyBins Radar sensorer i nye beholdere.
  • Hurtig og nem installation af sensorer, det tager kun 15 minutter.
  • Målingerne er mere præcise på grund af den nye BrainyBins Radar sensor.
  • Chaufføren kan evaluere fyldningsgraden visuelt og indtaste vurderingen i appen.
  • Selvom der er kommet to nye fraktioner­ til, så kører bilerne ikke mere af den grund.
  • Der er blevet mere tid til andre opgaver.
  • Borgere er mere tilfredse da beholderne ikke er overfyldte. Færre henvendelser til ­Kommunen.
  • I dag håndteres 700 containere med de ressourcer der oprindeligt var sat af til 450 ­containere med fuldmeldere.
  • Systemet er til enhver tid tilgængeligt da det er Cloud-baseret.

Vil du vide mere?

Skriv gerne til vores salgschef Torben Østerby

You may also like

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

GENERAL

WE ARE HAPPY TO ANNOUNCE THE LAUNCH OF CHANGEFORCE​

17. October 2019

GENERAL

WE ARE HAPPY TO ANNOUNCE THE LAUNCH OF CHANGEFORCE​

17. October 2019

GENERAL

WE ARE HAPPY TO ANNOUNCE THE LAUNCH OF CHANGEFORCE​

17. October 2019